Bomber jacket

Weekend ♥

wee!!

Sikke en dejlig weekend det har været. Fyldt med sol, venner og familie. Startede med at tage i Fitness sammen med Frederikke og Cecilie i fredags, hvor vi fik lavet noget kondi- og styrketræning. Det er altid dejligt at få rørt sig lidt, især sammen med sine veninder. Så var jeg hjemme og spise aftensmad, åhh tærte, og så tog jeg om aftenen ned i en lille forlystelsespark, som er kommet her til byen, sammen med Niklas og Louise. Det var super hyggeligt, og vi fik mødt lidt forskellige bekendte, som vi snakkede lidt med.

Igår startede jeg dagen hårdt ud med at lave noget af min fremlæggelse til den mundtlige engelsk eksamen. Jeg har virkelig tænkt mig at få mine dispositioner, synopser og hvad jeg nu vil sige til selve eksamen, overstået så hurtigt som muligt, så det ligesom er ude af verden, og jeg bare kan begynde og øve mig på det jeg nu skal sige.. Nå, men efter lidt lektier, tog jeg over til min farmor, hvor jeg gjorde lidt rent for hende, og så spiste vi en kæmpe portion koldskål, hørte musik og spillede kort. Så var jeg hjemme og få lidt aftensmad, og så cyklede jeg ud til Frederikke om aftenen, hvor vi hyggede med lækkerier og filmen Never Say Never. Snit vi har fået Bieber-fever!

Idag har jeg lavet den engelske fremlæggelse færdig, og så har jeg været i Fitness med Frederikke. Ellers har jeg taget lidt sol i haven sammen med min mor og ellers bare hygget mig og slappet af.

Håber at I også har haft en dejlig weekend!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bomber jacket