Fyn er fin

qq
DSCN5133
DSCN5134
DSCN5136
DSCN5141
DSCN5144DSCN5148
DSCN5167
DSCN5171
DSCN5181

Jeg havde nogle rigtig hyggelige dage over på Fyn, da jeg sammen med min veninde Frederikke, skulle over og besøge en fælles veninde – Michelle, som flyttede til Fyn for omkring et års tid siden. Frederikke og jeg kender Michelle fra de mindre klasser, da vi gik i klasse sammen fra 0. – 3. klasse. I slutningen af 3. klasse fik vi så den besked, at Michelle skulle flytte til Italien med hendes familie. Herefter har Michelle så også boet i Polen og Texas, så det er ikke meget vi har set til hinanden. Men vi har bibeholdt kontakten, og nu da Michelle endelig er flyttet tilbage til Danmark igen, så skulle vi da helt klart mødes. Så Frederikke og jeg tog toget over broen, og blev hentet med åbne arme på stationen.

Vi har hygget os rigtig meget under vores lille ophold og har grint meget over vores minder fra gamle dage. Vejret var også helt fantastisk, så vi var meget udendørs, hvor vi spillede spil i haven eller gik ture med hendes søde hund, Molly. Vi var også et smut i Rosengårdscenteret hvor vi shoppede lidt og fik noget lækkert mad på en restaurant. Ellers er Frederikke og jeg bare blevet møgforkælet med masser af lækre kager, boller, pandekager og jeg ved ikke hvad. Vi havde det alle super sjovt, og det var rigtig dejligt at se Michelle igen. Skønt, at hun er kommet tilbage til Danmark, så vi kan ses noget oftere!

Sidste skoledag

En lille video fra i torsdags, hvor jeg fejrede sidste skoledag sammen med min klasse og parallelklasse. Jeg havde den sjoveste dag, og jeg skal selvfølgelig nok fortælle jer meget mere om dagen og ligge en masse billeder op, men først må I lige nyde denne video. 🙂

Snik snak: om detaljer og skole

IMG_6030
IMG_6041
IMG_6020
IMG_6029

Her et lille indlæg med dagens detaljer fra igår, da jeg ikke kunne blogge på grund af nogle problemer med Bloggers Delight. Noget med nogle hackere. – Ikke godt!

Jeg havde mine nye solbriller på, som er købt hos H&M til kun 50 kr, min elskede T-shirt fra Zara, min ring fra H&M, gul neglelak for L’oreal og mine hvide sneakers fra Nike.

Det er en meget specielt uge for mig i denne uge, da jeg på torsdag har sidste skoledag, og min læseferie begynder. Jeg skal op i fem mundtlige eksamener, så jeg føler, at jeg har frygteligt travlt, da den første allerede ligger på næste tirsdag. Alting er så forvirrende lige for øjeblikket. En masse nye spændende og udfordrende ting ligger for døren, mens det sammentidlig også er en vild sørgelig periode, da der skal siges farvel til alle de rare mennesker, som man har kendt de sidste 10 år. Jeg har min allersidste ”rigtige” skoledag i folkeskolen imorgen, så den skal bare nydes!

Sally Hansen

IMG_5963IMG_5965

Okay crush nr. 2 – neglelak!

Sommeren begynder så småt at komme til Danmark, – (eller småt og småt, hvor har det dog været varmt den sidste uges tid. Næsten helt klam-varmt) og det betyder pastel-sommer-candy-farver på fingre og tæer. Frem med de fine sommersandaler, så vi kan lufte de små finurlige gulerødder, som er blevet gemt imellem tykke sokker, og varme vintersko hele vinteren. Der er virkelig intet bedre end et par bare fusser i nogle søde sandaler og et par lakerede negle. Åhh, jeg synes at det er SÅ fint.

Jeg elsker virkelig neglelak, da jeg synes at det giver sådan et fint touch til ens outfit. Det giver ligesom også af form af balance, hvis du fx en dag har et helt sort outfit på. Jeg plejer i hvert fald at skrue outfittet op med et rød-pang-farve, hvis jeg en dag er helt sort. Det giver altså virkelig en helt specielt effekt.

Jeg har efterhånden rigtig mange forskellige neglelakker, men jeg er specielt glad for mærkerne Sally Hansen, Essie og Rimmel. Selvom det ikke er noget af det billigeste neglelak – specielt ikke Sally Hansen eller Essie, så er det alligevel pengene værd, da jeg er hurtigt tørrende. Vi kender vidst alle sammen det der med, at man troede at lakken var tør, og pludseligt ligner det hele bare kage… Så jeg synes godt at det kan betale sig, at ofre lidt eksta penge på det. Men hvis man bare har tålmodigheden til det, skal det vel nok gå. 😉

Åhh ha, jeg skal på neglelakke-rov. Jeg kan ikke få nok…

(Min neglelak er forresten fra Sally Hansen, og den hedder Kook-A-Mango) 🙂

Girly girly

kjoler 1
kjoler 2
kjoler 3
kjoler 4

Okay, jeg kan lige så godt indrømme det… – ”Jeg har fået et mega crush på kjoler”! Jeg har altid elsket at købe kjoler og gå med kjoler, men her for tiden er det godt nok gået over gevind. Jeg skriger nærmest inde i mig selv, når jeg bare ser den mindste skygge af en kjole, og det giver mig følelsen af, at jeg bare må eje alle de fine kjoler, som nu findes. Blondekjoler, peplumkjoler, enkle kjoler, lange kjoler, korte kjoler, tætsiddende kjoler – ALLE SLAGS KJOLER!

Jeg tror at mine lille forelskelse er opstået efter, at jeg længe har været på udkig efter den kjole, som jeg vil bære til dimensionsaftenen sidst i juni. Ikke nogen særlig sprællende eller vild kjole, men bare en sød og enkel kjole. Jeg fandt den endelig hos Zalando, og I skal selvfølgelig nok få et lille glimt af den. 😉

Men efter min store søgen, har jeg selvfølgelig været forbi mange forskellige slags netshops, som også har haft de fineste kjoler. Jeg har især kastet min kærlighed over kjolerne fra Forever 21. Jeg smelter jo nærmest ved synet af dem. Jeg har valgt et lille udvalg til jer her, med mine absolutte yndlingskjoler fra hjemmesiden. Kjolerne, hvor der er sat en lille sommerfugl i baggrunden er især i min top 5. Jeg synes virkelig, at alle kjolerne er SÅ fine, og jeg ærger mig sådan over, at jeg ikke havde et magisk hævekort, så jeg bare kunne købe dem alle sammen.

Hvorfor skal I være så vidunderlige??