Har jeg varmet op til Justin Bieber’s koncert i parken, ved at lytte en masse til hans album Believe og set hans biografi-film Never Say Never. IMORGEN YAY!
Har jeg været på en hyggelig picnic med min far, mor og farmor.
Har jeg hygget hjemme hos Frederikke sammen med Cecilie og Julie.
Lavet den lækreste smoothie af et nyt mirakelmiddel med navn: Smoothie Base. Yumm!
Set min ven køre direkte lige ind i et skilt på cykel, da han skulle kigge sig tilbage. Bom..
Været ude i det fri og løbe.
Og, og, og – spist min mors lækre hjemmelavede kartoffel-pizza!
I lørdags var jeg for første gang ude at stå på ski i Vallåsen i Sverige, sammen med en masse andre flinke mennesker. Min søde veninde Cecilie og jeg havde planlagt, at vi ville deltage i ungdomsskolens ski-tur, da vi begge aldrig havde prøvet det. Nogle venner fra klassen havde været med på en lignede tur året før, hvor det havde været en succes, så nu ville vi da også prøve. Cecilie kom hjem til mig fredag aften, hvor vi hyggede os og dansede og skrålede med på sangene fra Pitch Perfect. Så gik vi tidligt i seng, så vi kunne være forholdsvis friske til næste morgen. Kl. 03:30 stod vi trætte og udmattede op, men tanken om en kommende sjov og spænende dag, gav os lidt mere energi. KL. 04:45 skulle vi så mødes med alle de andre deltagere på stationen, og kl. 17:00 gik turen mod Sverige. Vi kørte over Helsingør, så vi kunne tage færgen til Helsingborg. Kl. 08:00 (egentlig utroligt hvor præcist vi var tidsmæssigt) ankom vi endelig til Vallåsen. Selvom det var tidligt om morgenen, var der allerede dukket mange mennekser oppe. Vi fik udleveret vores støvler, ski, hjelm og stave, og satte os i sneen og kæmpede med at få vores grej på. Her var jeg næsten allerede ved at opgive, da det var så belastende at gå rundt i støvlerne, og det blev ikke bedre af, at der var is overalt, så man væltede rundt. Efter udstyret var i orden blev vi delt op i nogle hold, så nybegyndere var sammen, let-øvede var sammen osv. Vores lære tog os straks med op på toppen af den 1,5 km lange grønne bakke, og fortalte os, at den eneste måde at komme ned på var, at køre ned at bakken. Jeg kunne virkelig mærke, at adrenalinen begyndte at pumpe rundt i min krop. Jeg blev virkelig nervøs for, at jeg ville falde og brække både arme og ben. De første par meter gik med at køre i roligt tempo, og falde et par gange, men til sidst begyndte man at få mere styr på skiene, og det begyndte at gå lidt hurtigere. Alle mand var ca. nede efter en halv time, og der var en dejlig stemning, da vi alle var stolte over, at vi havde klaret bakken. Vi tog turen op igen og denne gang klarede vi bakken på 5-10 min. Vi havde altså rykket os en del bare fra den første tur ned af bakken. Resten af dagen bestod af noget mere ski, mad og hygge med vennerne. Min knæskade begyndte dog at blusse mere og mere op, så jeg måtte desværre sige farvel til skiene. Jeg hyggede mig så alene i bussen, hvor den søde chauffør fandt en kæmpe taske med film frem, som jeg kunne se. Kl. 15:30 mødtes vi alle ved bussen for lige at tjekke om alle var i god behold, og så kunne man også få ristede pølser og brød, toast og varm kakao. Yumm! Efter vi havde spist besluttede Cecilie sig for at blive tilbage sammen med mig, og så hyggede vi os med slik, snak og film. Som tiden gik begyndte der er komme flere og flere tilbage til bussen, og til sidst var vi en del, som så film. Kl. 19:00 gik busturen hjemad igen. Vi så Spass med Mick Øgendahl, så hele bussen var i stor latter. Kl. 22:00 var vi hjemme på stationen igen. Vi blev hentet og kørt hjem, og så hoppede jeg direkte på hovedet i seng, da jeg kom ind ad hoveddøren.
(Billederne er lånt fra forskellige bloggere fra Bloggers Delight)
Jeg er begyndt at forelske mig rigtig meget i de hvide sporty sneakers, som især rigtig mange bloggere ejer. Jeg synes virkelig at de er så fine, og så passer de overraskende godt sammen med et grå/sort outfit. Det er da helt klart også et bonus, når det er et par sneakers som er mega behagelige at have på.
Åhh ja, jeg er vel ikke den eneste, som så VM kampen igår. Hold da op! Hvad skete der dog for vores fantastiske håndboldspillere? Det som der desværre skete, var der vidst ikke lige nogen, som havde regnet med – i hvert fald ikke mig. Jeg er altid håndboldnørd, når det gælder herrehåndbold. Den power, udstråling og sammenhold, som findes hos de danske landsholdsspillere, er jo helt fantastisk! Jeg får sgu aldrig nok af, at se eller høre på dem, og jeg bliver altid lidt trist, når stævnet er forbi.
Jeg føler mig altid meget sikker, når håndboldsspillerne skal til kamp. Jeg ved ikke om jeg bare er optimist, men der er altid et eller andet, som siger mig, at vi nok skal vinde. Jeg følte mig også helt sikker og var rolig hele dagen igår, og ventede og ventede bare på at finalen skulle gå i gang. Men pludselig, som danskere løb ind på banen, var jeg ikke så sikker mere. Jeg blev helt nervøs på deres vegne, og ønskede mest, at kampen var overstået, og at Danmark havde vundet guldet. Dog endte det (meget) anderledes. Vi kan vidst alle godt blive enige om, at det bestemt ikke var danskernes dag igår. Sikke noget rod! Jeg synes simpelthen, at det var så ærgerligt. Jeg havde virkelig troet og håbet på, at Danmark kunne trække guldet hjem og endelig vinde en VM guldmedalje – for ja, set i mine øjne, så har vi sgu fortjent det! Jeg havde planlagt med min veninde, at vi skulle på Rådhuspladsen og hylde vores helte, da jeg virkelig synes, at det var en mega fed oplevelse sidste år, da Danmark vandt guld i EM. Det var første gang, at jeg var med til at flage for spillerne, og det at se udtrykkende i deres ansigter, da de kom rullende ind på Rådhuspladsen, var jo helt fantastisk! Jeg havde virkelig håbet på, at jeg kunne give dem sådan en oplevelse igen. Men vi må jo desværre se i øjnene, at det ikke endte ligesom vi havde ønsket – eller for den sags skyld, som håndboldherrene havde ønsket. Ja, jeg blev skuffet over kampen igår, og jeg følte da også lidt, at det hele var lidt til grin. Men jeg synes det er så respektløst, når hele ens facebook væg bliver fyldt med: ”Fuck hvor er det pinligt, hvor er det ydmygende, hvor er det pinligt at være dansker” og at de selv i medierne skriver, at spillerne er amatører. Amen altså! Som om folk kunne have gjordt det bedre selv. Jeg synes hellere, at vi skulle se tilbage til resten af kampene, og se hvor godt vi egentlig har spillet – ellers havde vi nok heller ikke nået til en VM finale! Jeg vil sende alle mine tanker til de søde håndboldspillere – et kom igen, og at jeg glæder mig sindsygt meget til at se dem til EM på hjemmebane til næste år!
Har fået en lille fredagsgave af mine søde forældre i dag, som er denne fine hulahopring fra Levevis. Super smart og praktisk, da man så lige kan træne maven og ryggen, imens man bare hygger sig der hjemme på værelset ellers imens man ser tv. Fitness hulahopringen skulle gøre ens talje slankere og ens ryg stærkere, så det passer nok også meget godt at begynde nu, så man kan få en flad mave til sommer. 🙂
