Vallåsen

I lørdags var jeg for første gang ude at stå på ski i Vallåsen i Sverige, sammen med en masse andre flinke mennesker. Min søde veninde Cecilie og jeg havde planlagt, at vi ville deltage i ungdomsskolens ski-tur, da vi begge aldrig havde prøvet det. Nogle venner fra klassen havde været med på en lignede tur året før, hvor det havde været en succes, så nu ville vi da også prøve. Cecilie kom hjem til mig fredag aften, hvor vi hyggede os og dansede og skrålede med på sangene fra Pitch Perfect. Så gik vi tidligt i seng, så vi kunne være forholdsvis friske til næste morgen. Kl. 03:30 stod vi trætte og udmattede op, men tanken om en kommende sjov og spænende dag, gav os lidt mere energi. KL. 04:45 skulle vi så mødes med alle de andre deltagere på stationen, og kl. 17:00 gik turen mod Sverige. Vi kørte over Helsingør, så vi kunne tage færgen til Helsingborg. Kl. 08:00 (egentlig utroligt hvor præcist vi var tidsmæssigt) ankom vi endelig til Vallåsen. Selvom det var tidligt om morgenen, var der allerede dukket mange mennekser oppe. Vi fik udleveret vores støvler, ski, hjelm og stave, og satte os i sneen og kæmpede med at få vores grej på. Her var jeg næsten allerede ved at opgive, da det var så belastende at gå rundt i støvlerne, og det blev ikke bedre af, at der var is overalt, så man væltede rundt. Efter udstyret var i orden blev vi delt op i nogle hold, så nybegyndere var sammen, let-øvede var sammen osv. Vores lære tog os straks med op på toppen af den 1,5 km lange grønne bakke, og fortalte os, at den eneste måde at komme ned på var, at køre ned at bakken. Jeg kunne virkelig mærke, at adrenalinen begyndte at pumpe rundt i min krop. Jeg blev virkelig nervøs for, at jeg ville falde og brække både arme og ben. De første par meter gik med at køre i roligt tempo, og falde et par gange, men til sidst begyndte man at få mere styr på skiene, og det begyndte at gå lidt hurtigere. Alle mand var ca. nede efter en halv time, og der var en dejlig stemning, da vi alle var stolte over, at vi havde klaret bakken. Vi tog turen op igen og denne gang klarede vi bakken på 5-10 min. Vi havde altså rykket os en del bare fra den første tur ned af bakken. Resten af dagen bestod af noget mere ski, mad og hygge med vennerne. Min knæskade begyndte dog at blusse mere og mere op, så jeg måtte desværre sige farvel til skiene. Jeg hyggede mig så alene i bussen, hvor den søde chauffør fandt en kæmpe taske med film frem, som jeg kunne se. Kl. 15:30 mødtes vi alle ved bussen for lige at tjekke om alle var i god behold, og så kunne man også få ristede pølser og brød, toast og varm kakao. Yumm! Efter vi havde spist besluttede Cecilie sig for at blive tilbage sammen med mig, og så hyggede vi os med slik, snak og film. Som tiden gik begyndte der er komme flere og flere tilbage til bussen, og til sidst var vi en del, som så film. Kl. 19:00 gik busturen hjemad igen. Vi så Spass med Mick Øgendahl, så hele bussen var i stor latter. Kl. 22:00 var vi hjemme på stationen igen. Vi blev hentet og kørt hjem, og så hoppede jeg direkte på hovedet i seng, da jeg kom ind ad hoveddøren.

Super hyggelig tur!