Safari safari

Sommerhus

IMG_6495
sommerhus 1
IMG_0092
IMG_6525
sommerhus 2
IMG_6558
IMG_6565
IMG_6568
IMG_6574
IMG_6584sommerhus 3
IMG_6608
IMG_6621
PicMonkey Collage

Har simpelthen haft de hyggeligeste dage sammen med mine to tøser – Frederikke og Cecilie, i dette dejlige sommerhus nær Præstø. Sommerhuset er tegnet og bygget af min mors fætter, og det er virkelig lækkert! Jeg kom så på den ide, at det kunne være hyggeligt hvis jeg kunne låne det, så jeg kunne tage med mine to bedste veninder afsted i nogle dage, hvor det kun var os og hvor vi bare kunne hygge os og ja, være i fred for forældre og søskende for et par dage. Så vi fik nøglen og tog af sted i onsdags. Da sommerhuset ligger ret langt væk fra byen, skulle vi have alt mad og diverse ting med, så bilen var godt fyldt da vi tog afsted.

Vi ankom lidt over middag i onsdags og begyndte og pakke ud og rede senge. Så spiste vi lidt frokost og gik så bagefter en tur i området. Vejret var overskyet, men det var stadig dejlig lunt. Da vi var hjemme igen spillede vi lidt kort og hørte højt musik, da jeg havde taget min store ”spilledåse” med. Vi skrålede med på en masse gamle hits og hoppede og dansede rundt i hele sommerhuset. Cecilie og jeg kom også til at gå lidt for meget amok ude i haven, så det endte med at naboen opdagede os, og stod rigtig i vinduet med et smørret grin og vinkede til os. Til aftensmad lavede vi lasagne. Der blev ikke så meget, men det var rigtig lækkert. Senere så aftenen lavede vi frygtskål med flødeskum og chokolade og så Alle for to. Om natten ramte en ordentlig omgang lyn og torden os, så vi lå i sengene og snakkede til langt ud på natten, men det var hyggeligt nok… – lige indtil vi opdagede en mega edderkop og gik totalt i panik over, at det kravlede rundt på væggen. Ingen af os turde slå den ihjel, så vi måtte hele vejen ned i den anden ende af sommerhuset og hente støvsugeren, og så gik Frederikke ellers amok på det bæst og fik støvsuget den op. Hold da op, jeg har alligevel aldrig prøvet, at stå og støvsuge en edderkop op i buldrende tordenvejr i et sommerhus kl. 02:00 og natten. Hvilke ting man dog laver sammen med sine veninder. 🙂

Torsdag sov vi længe, så det var næsten frokosttid inden vi fik morgenmad. Vi stegte bacon på panden og lavede røræg og satte nogle hjemmebagte boller i ovnen og så nød vi ellers måltidet ude på terrassen i det flotteste og varmeste vejr. Derefter gik vi en tur, hvor vi bl.a. så de dejligeste bambier. Åhh, hvor var de dog nuser! De var ikke engang bange for os, så vi kom faktisk rigtig tæt på dem. Ved sommerhuset igen slikkede vi sol i haven og spillede kort, mens vi gnaskede nødder. Så så vi en film og lavede så burger til aftensmad. Så fjollede vi rundt til højt musik og tog en masse åndssvage billeder, spiste lidt mere frugtskål, så endnu en film og gik så på hovedet i seng.

Fredag skulle vi hjem, men vi havde alligevel lidt tid inden vi blev hentet. Vi lavede igen lækker morgenmad, og så kiggede vi billederne igennem for vores tur. Så ryddede vi op og gjorde sommerhuset rent. Så lå vi og snakkede lidt i sengene, da vi alle var vildt trætte, og så spillede vi lidt mere kort.

Så hyggelig en tur det var. <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Safari safari