Fashion inspiration

Hello May # Thoughts about school

may!!

Farvel til April og goddag til Maj. En rigtig spændende, god, sjov og forhåbenligt en solrig måned træder vi ind i, men det er også en måned, som bliver meget krævende og udfordrende for mig. I år er det nemlig min tur til at gå til de skriftlige og mundtlige eksamener, finde på sjove arrangementer til sidste skoledag – og ja, jeg skal ud af folkeskolen og videre til gymnasiet. Bare tankerne om alle disse ting, som skal ske de næste 2 måneder skræmmer mig en lille smule. Jeg synes virkelig, at tiden er gået så forfærdeligt stærkt. Det kan jo næsten føles som om det var igår, at vi tog vores første terminsprøve i 8.klasse, og bare tog det som det kom, fordi der var længe til 9.klasse og eksamenerne, men nu står det hele altså bare lige om hjørnet.

Jeg glæder mig selvfølgelig rigtig meget til at starte et nyt kapitel af mit liv, og lære nye mennesker at kende og få en anderledes og hårdere skolegang, men lige så meget som jeg glæder mig til det, så synes jeg også, at det er lige så trist, at sige farvel til folkeskolen, og alle de lærere, men ikke mindst klassekammerater, som man har kendt i 10 år af sit liv. (!!!!!) Vi har jo kæmpet sammen i tykt og tyndt, og elsket og hadet hinanden. Der er jo næsten ikke dét, som man ikke har været igennem sammen. Man har jo også altid kunnet læne sig tilbage, og tage det hele stille og roligt, men jeg ved, at så snart man siger farvel til folkeskolen, siger man også farvel til afslapning. Det hele bliver jo så meget hårdere nu…

Men jeg ser frem til at nyde de 2 sidste måneder, som jeg har på skolen sammen med de sødeste mennesker. Kan sgu ikke være mere end taknemmelig for den skolegang, som jeg har haft på min skole. Ja, jeg har da også været igennem nogle nedeturer, men intet kan slå al den sjov og ballade, som jeg også har haft. Åhh ja, du kære folkeskole.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fashion inspiration