Vichy – self tanner

IMG_6011
IMG_6007
before
after

Tænkte at jeg lige ville lave en anbefaling af en god selvbruner, da vi forhåbenligt snart skulle få lov til at gå i shorts igen. Jeg elsker at gå i shorts, men jeg synes nu det er pænest til et par flotte kulørte ben. Jeg plejer gerne at smøre mig ind i selvbruner, når vi når sommertid, så jeg kan gå nogenlunde rundt i shorts og t-shirts uden at skulle vise den ligblege farve, som jeg har fået gennem vinteren.

Jeg har efterhånden snart prøvet rigtig mange selvbrunere, men ikke en eneste af dem, har været lige så god, som denne fra Vichy. Cremen er hvid ligesom en almindelig bodylotion, så man skulle faktisk slet ikke tro, at det var en selvbruner, men den hvide creme kan åbenbart gøre din krop brunere. Ret smart faktisk. (Borset fra dengang hvor jeg ledte efter solcreme og opdagede selvbruneren i min mors skab. Jeg troede at cremen var solcreme, så jeg smurte det bare i ansigtet og gik ud for at tage sol. Næste dag kunne jeg ikke forstå hvorfor jeg var blevet så brun i ansigtet, for så længe havde jeg altså heller ikke siddet i solen dagen før. Jeg snakkede med min mor om det, og hun fortalte mig så, at det var en selvbruner. Så den dag gik jeg i skole med et top kulørt ansigt. Egentligt fint nok, da det jo er pænt. Bare ikke mens ens hals ligner et spøgelse samtidlig. Ikke noget særlig godt macht..) Nåå. Selvbruneren gør også din hud superblød, også falder den ligesom ind i din naturlige farve, så man skulle tro, at man ikke havde selvbruner på. Den tørre rigtig hurtigt og den ”krakelere” heller ikke, hvis du kommer vand på huden efter du har smurt dig ind – og det er virkelig et bonus, synes jeg. Jeg har prøvet mange gange, hvor jeg troede at min selvbruner var tør, og går ud af vasker mine fingre, og bom, så er det hele bare ødelagt.

Det skal lige siges, at det tager nogen timer før selvbruneren ”virker”, så hvis man vil være lækker brun op til en anledning, så vil det være en god ide, at smøre sig ind dagen før.

!!!(Jeg ved godt, at man ikke kan se den store forskel på de to billeder med ”before og after”, men tro mig venner, den er SÅ god!)

Baby lips

BABY LIPS

Hvis i ikke allerede kender til disse vidundere, så lad mig lige introducere jer for et produkt, som jeg meget snart gerne vil have fingerne i. – Nemlig de nye læbepomader fra Maybelline, som har et så skønt navn som ”baby lips”! Jeg har lært læbepomaderne at kende gennem flere udenlandske bloggere, som alle fortæller, at produktet er helt fantastisk.

Jeg har virkelig forelsket mig i læbepomaderne, da jeg synes de er så fine og farverige, og så skulle de kunne fugte dine læber i op til 8 timer og efter en uges brug, skulle dine læber være født som på ny. Maybellines baby lips giver også en svag farvenuance, som fås i 5 smags og farvenuancer. Åh god, I just have to try them!

Baby lips er desværre ikke kommet på det danske marked endnu, men man kan købe dem over forskellige webshops på nettet. 🙂

Taxfree shopping

Inden flyveren gik mod syden, blev ventetiden brugt på, at shoppe lidt billige lækkerier i lufthavnens taxfree shop. Jeg havde allerede forberedt mig på, hvad jeg skulle kigge efter, så det var bare med at finde produkterne i den store shop. Jeg endte med at købe lidt kosmetik, som jeg havde haft i tankerne.

Photobucket

2 gange DKNY pafumer, Be Delicious og Be Delicious Fresh Blossom. Pakken med disse to pafumer kostede 335 kr. med 2 gange 30 ml.

Photobucket

2 gange min yndlings mascara, Masterpiece, fra Max Factor. Pakken kostede 189 kr. Den oprindelige pris i butikkerne er 129 kr. stk. !

Photobucket

Og sidst 2 gange Essie neglelakker i grå og blå til 80 kr. stk.

Taxfree shopping er da bare lykken. 😀

Max Factor Eye Brightening Mascara

I sidste uge købte jeg denne nye mascara fra Max Factor. En unik sort mascara, med et twist af blå og lidt glimmer, som er designet til din øjenfarve. Den blå farve og glimmeret skal få ens øjenfarve til at udstråle mere intensitet, altså få en stærkere øjenfarve.

Jeg har brugt mascaraen i lidt over en uge nu, men jeg kan stadig ikke blev enig med mig selv om, om mascaraen kan give mig en stærkere øjenfarve. Nogen gange synes jeg mine øjne bliver mere strålende og andre gange ikke. Jeg snakkede lidt med mine veninder om det, og vi blev enige om, at det virekde bedst, når man er i sollys. Måske når solen skinner ned på vipperne, og får glimmeret til at give en effekt?

Jeg ved ikke om jeg vil anbefale mascaraen, hvis du ønsker en stærkere øjenfarve, da der ikke sker den store forvandling. Men jeg vil alligevel godt anbefale den for at være en meget god mascara, da jeg virkelig synes den giver flotte lange øjenvipper – og ikke mindst fordi den kun koster 109 kr! I det hele taget synes jeg bestemt, at I skal se nærmere på Max Factor produkterne. De er klart nogle af mine yndlings produkter.

Det skal lige siges, at mascaraen selvfølgelig også findes til dem, som enten har en grøn- eller brun øjenfarve.

Photobucket
Photobucket
Photobucket