P3 ♥

lll
llll
l
llllll

Nå, jeg må nok hellere til at fortælle jer om de sidste dage af praktikopholdet i DR Byen. Tænk at det snart er 3 uger siden. Tiden flyver jo bare afsted!

Mandag HER

Tirsdag skulle vi jo indspille vores helt eget radioprogram. I kan måske huske, at jeg på vejen til DR Byen skrev dette lille indlæg, hvor jeg var ved at planlægge mit program? Vi havde deadline kl. 12:00, så vi havde ca. 2 timer til at skrive manus til vores programmer og til at finpudse det til sidste detalje med musik, speak og tid. Jeg må indrømme, at jeg var virkelig presset, da mit emne var alt for bredt. Jeg manglede ligesom en helt præcis overskrift på, hvad mit tema skulle hedde. Men jeg gik i tænkeboks og kom frem til resultatet ”5 til dit homeparty”, hvor ideen var, at give ”mine lyttere” et indblik i, hvad jeg elsker at lave, når jeg hygger mig alene eller sammen med mine veninder derhjemme. Programmet skulle varer ca. 25 min, og i mit program havde jeg valgt sangene, Thrift Shop, Beauty and the beat, Champion, Tonight I’m getting over you og Fest med de bedst. Efter frokost fik vi et speak-lynkursus, og så gik vi ellers bare i studiet, og fandt vores indre radioværter frem. Det var udfordrende, men en virkelig fed oplevelse!

Onsdag morgen skulle vi ned i P3 studiet, hvor vi skulle høre/se radioprogrammerne Go’ Morgen P3 og Formiddagsprogrammet med Sara Bro og David, live. Her tog Sara os bl.a. med ind i studiet, og fortalte os lidt om diverse teknikker, og hvordan programmet foregår. Efter frokost fik vi besøg af Peter Falktoft (aww!♥) fra Monte Carlo, som skulle fortælle os hvordan det er, at være vært på P3, og hvordan man udvikler nye programmer. Vi fik også lov til at stille ham sprøgsmål, og han besvarede alt med et smil på læben, og var bare virkelig sød og imødekommende. Efter Peters lille foredrag skulle vi selv udvikle ideer til vores program, som vi skulle lave sammen om torsdagen. Vi brainstormede lidt, og kom frem med en masse fede ideer. Vi endte dog til sidst med temaet ”gadekultur i Københavns ungdom”, hvor vi ville have 3 overordnede indslag med, som skulle være: mode, unge rappere og den nye upcoming festival Henrys dream. Jeg fik jeg emnet mode, så resten af dagen skulle jeg fx finde oplysninger om, hvad der hot af mode indenfor ungdommensgadekultur lige nu.

Torsdag havde vi travlt. Vi skulle have gjort vores helt eget radioprogram færdigt, som skulle varer 1 time. Vi skulle nå at have manus, interviews og hele vores rounddown klar, inden vi kl. 13:00 gik i studiet. Vi var alle sammen dybt koncentreret, og klar på at skabe det fedeste program. Mit indslag skulle som sagt handle om mode, så jeg havde derfor taget kontakt til Gasque, som er designer af highstreet-mærket CITYFELLAZ, aftenen før, for at høre om han ville være frisk på et telefon-interview. Han svarede hurtigt tilbage, og var klar på at hjælpe os, så jeg var lykkelig over, at jeg havde fået anskaffet et interview, da jeg på daværende tidspunkt ikke anede noget om de unge i gadekulturens mode. Selvfølgelig skete der så det om torsdagen, at jeg ikke kunne få fandt på ham, når jeg ringede til ham. (Og ja, jeg havde fået det rigtige nr.) Det var nok primært fordi, at der onsdag aften skulle holdes enorm fødselsdagsfest for ham, da han rundede de 30 år, og han derfor nok ville sove en kæmpe brandert ud. Men uden at vide om vi havde Gasque med på telefonen, gik vi i studiet og begyndte vores program. Det hele startede desværre ikke som planlagt, da der allerede efter vores intro skete et kaos. Esben Weile Kjær, som er manden bag den kommende festival Henrys Dream, kunne ikke komme igennem på telefonen på grund af noget med teknikken, så der begyndte vi allerede at gå lidt i panik. Selvom vores program ikke blev sendt live i radioen, kørte vi altså programmet, som hvis det var et live program, så vi måtte finde på noget nyt med det samme. Og tro det eller ej, det er virkelig svært, da man skal følge sin rounddown, så fx kl. 14:00 er der P3 Nyheder, kl. 14:04 er der intro, kl. 14:09 er der sang og kl. 14:12 er der en gæst i studiet. Det hele går altså efter en tidsplan, som man bliver nød til at overholde. Vi klarede dog vores lille uheld, og fik Esben med på telefonen lidt over tiden. Kl. 14:38 skulle indslaget med mode og Gasque komme, men jeg havde selvfølgelig ikke fået fandt på ham endnu. Derfor måtte vi hurtigt finde på en nødløsning, og lege, at jeg var modeekspert, og så måtte jeg til mikrofonen, og fortælle om de unge i gadebilledets mode. Så der stod jeg og fablede om alt hvad der nu faldt mig ind om highstreet-moden – men der kom nu heldigvis et godt resultat ud af det! Efter vores program havde vi rigtigt fri, men Stinne foreslog os, at vi kunne blive og lytte vores program igennem og evaluere, så vi ikke skulle mødes om fredagen. Vi blev faktisk alle lidt irriteret, da vi havde aftalt at spise frokost sammen i kantinen om fredagen, og holde en rigtig afsked, men Stinne mente at det ville være bedst, da der alligevel ikke ville være særlig mange mennekser i Dr. Byen om fredagen. Så vi lyttede vores program igennem, evaluerede, og sagde tak for nu.

Ja, jeg må sgu sige, at jeg blev trist, da jeg gik ud af døren og forlod Dr. Byen. Jeg havde virkelig haft den mest udfordrende, men en så spændende og en så fantastisk uge. Det var i hvert fald ikke et farvel, men et ”på gensyn”.♥♥♥

Lapiz Of Luxury

IMG_5455
IMG_5462
IMG_5463
IMG_5464

Jeg er begyndt at få et lille crush på neglelak. Jeg har altid haft tonsvis af neglelak, som jeg har gået med i ny og næ, men her for tiden føler jeg nærmest, at jeg ikke kan undvære det. Det jo faktisk ret fint, og så skaber en god kontrast til ens outfit.

Neglelakken her – Lapiz Of Luxury fra Essie, købte jeg i lufthavnen, da jeg skulle til Rhodos i efteråret. Jeg har ikke nået at bruge den så meget, og havde nu heller ikke regnet med, at jeg ville bruge den nu, hvor vi (burde gå) sommermånederne i møde. Men vejret er stadig gråt i Danmark, og vi skulle vidst støde ind i en snestorm i næste uge, så jeg synes nu at den dybe marine-blå nuance sagtens kan bruges lidt endnu. Ellers havde jeg nok valgt at bruge den lidt mere om efteråret, og skrue op for nogle fine sommer/pang-faver nu.

Ellers har jeg bare hygget mig herhjemme i dag. Har virkelig haft brug for en totalt-afslapnings-dag, så jeg har ikke lavet det store. Lidt lektier skulle ordnes, og så har jeg ellers bare set Romeo og Julie, slikket lidt sol da den var fremme, haft gang i en ordentlig omgang kropspleje og lyttet til Monte Carlo.

En uge til påskeferie. Wiiiiiii!

Strøget

IMG_5438
IMG_5441
IMG_5444
IMG_5445
IMG_5446
IMG_5448
IMG_5449

Har haft en sindssyg-sjov-hård-spændende-udfordrende-skæg-lang-grineren-awesome-uge. Det var simpelthen været så fantastisk at være i praktik på P3 i DR Byen. Jeg har lært så mange ting om radio-journalistik, men også hvor hårdt, presset og stresset det kan være at være radiovært.

I skal selvfølgelig nok få et indlæg, hvor I lige får de sidste facts om, hvad der skete de sidste dage af praktikugen. Jeg er bare så træt i dag, at indlægget her kun lige bliver et lille hurtigt et, hvor I ser hvad jeg har fået købt her i ugen. Jeg har jo været så tæt på Strøget hver dag, så det måtte jo udnyttes.

Ellers er jeg lige kommet hjem fra Roskilde, hvor jeg har overnattet i nogle dage, så jeg ikke skulle så tidligt afsted om morgenen for at komme til København, så der har været fart på fra morgen til aften.

Jeg håber at I alle nyder weekenden og har det dejligt. Jeg vil nu lytte til noget Monte Carlo, og ligge mig i sengen og læse et blad. #Hygge!

Halskæde fra H&M til 80 kr//Sokker fra Topshop til 39 kr//Bluse fra Zara til 179 kr//T-shirt fra Zara til 129 kr//Bukser fra H&M til 179 kr.

Update

image

Smider lige en hurtig update op her fra toget, hvor jeg sidder og slapper af med musik og planlægning af mit DJ-program, som jeg skal i studiet og indspille i dag. Jeg glæder mig sindssygt meget til at prøve at være en rigtig radiovært, men samtidig er jeg også lidt nervøs og spændt. Jeg har jo aldrig prøvet noget ligende før.

Jeg smutter hjem og sover hos noget familie i Roskilde, når vi har fri. Jeg har nemlig fundet ud af, at vi skal møde allerede kl. 08:00 imorgen tidlig, så jeg skulle have taget toget lidt over 06:00 hjemmefra. Nu kan jeg heldigvis sove til kl. 06:00.

Vi skrives! 🙂

P3 – mandag


Træt og udmattet sidder jeg nu her foran computeren, og vil skynde mig at smide dette indlæg op op bloggen. Det har været en meget lang, men super sjov dag på Danmarks Radiostation. Jeg skulle møde kl. 09:30, hvor jeg fik hilst på de fem andre, som også er praktikanter på P3 i denne uge. Vi spiste morgenmad sammen med Stinne, som er den journalist der følger os under hele uges forløb. Efter morgenmaden blev vi sat til at brainstorme til vores eget DJ-prgram, som vi skal i studiet og indspille imorgen. Jeg har valgt temaet – pop 2013. Herefter spiste vi frokost sammen i den store kantine, hvor vi så flere kendte mennesker. Masser af nyhedsværter, værterne fra Ramasjang, sjove Joachim fra Bingo Banko og Vild Med Dans, Mads fra Kender Du Typen og Mads & Monopolet – og en masse masse andre! Så skulle vi i studiet og høre radioprogrammet SMAG på P3. Her fik vi hilst på søde Sebastian Lind, som skulle optræde med 2 sange live, og som vi skulle klappe af efter hans optræden, og så kom Burhan G i studiet bagefter, hvor han skulle fortælle lidt om hans nye sang, Din For Evigt. Derefter skulle vi brainstorme lidt igen, og så fik vi besøg af den søde radiovært Sara Frost, som skulle fortælle os lidt om hvordan man skurer et godt DJ-program sammen. Til sidst var der en lang rundvisning, hvor vi så HELE DR Byen. Og tro mig – den er enorm! Vi var både inde og se koncerthuset, huset hvor de sender nyheder, radiostudiet, og tv-studiet, hvor vi bl.a. så kulisser fra tv-serien Borgen. Vi skulle også rigtig have været i x-factor studiet, men de var i gang med nogle prøvelser, så vi kunne desværre ikke komme ind. Men, men men.. Hvis vi er heldige, får vi lov til at komme med til deres generalprøve på fredag. Oh jaaa!

Nå vil smutte i seng. En lang dag venter forude!