Guide to beach hair

Fotografi den 21-05-13 kl. 18.49 #2

Selvom det ikke er blevet til strandvejr endnu, så behøver man jo ikke blive snydt for lækkert strandhår. Hermed en lille guide til hvordan man får ‘beach hair’ helt uden saltvand eller sand mellem tæerne.

  • Start med at vaske håret og tørre det let med et håndklæde (tryk vandet forsigtigt ud af håret, ikke noget med at frotére løs, det giver krus.
  • Fordel en styling lotion eller mousse i håret (eller et andet produkt, der giver let hold, stiver lidt af og samler håret).
  • Sno håret i totter, bare i de ‘baner’ håret naturligt deler sig i.
  • Sæt evt. spidsen af hver tot fast med en hårklemme/hårnål helt oppe ved hovedbunden.
  • Alternativt kan man blot holde et helt ‘bundt’ totter samlet ved spidserne, så de ikke snor sig op.
  • Tør ‘bundtet’ af snoede totter og/eller de fastgjorte totter med en hårtørrer med en soft styler/diffuser på. Det behøver ikke at blive knastørt, bare til det er ca. 75-90% tørt.
  • Tag hårklemmerne ud (hvis du har brugt sådanne) og lad håret lufttørre til det er helt tørt.
  • Slut evt. af med en hårlak eller en voks.
  • Selvom totterne er ret vildt look til at begynde med, så lad være med at ‘pille dem op’. I løbet af lidt tid løsner de sig af sig selv og bliver kun pænere i løbet af dagen efterhånden som de falder til.

En anden metode kunne være med et krøllejern eller noget saltvandsspray. Hvis jeg en dag har tid til det, plejer jeg gerne at lade mit hår lufttørre, efter jeg har været i bad, men uden at jeg reder mit hår. Når mit hår så er tørt, finder jeg mit krøllejern frem og krøller de krøller op, som mit hår i forvejen har lavet under tørringen. Jeg reder stadig ikke i mit hår, da det ødelægger de ”baner”, som håret naturligt har delt sig i.

Håber min lille guide kunne bruges 🙂

Hair inspiration

hair!
hair14
hair!!!
hair!!!!
hair!!

Synes det er blevet tid til et lille indlæg om ”hair inspiration” her på bloggen, på en dag, hvor min mor for første gang spurgte mig, om jeg ikke kunne tænke mig, at farve mit hår. Jeg har indimellem selv tænkt på, hvordan jeg ville farve mit hår, hvis det nu skulle være, men jeg har endnu aldrig tænkt, at jeg bare VIL have farvet mit hår. Så efter min mor havde stillet mig spørgsmålet, gik der lidt tid, hvor jeg bare stod og spekulerede over det og hvad jeg egentlig skulle svare. For ja, tankerne om hår-farvning havde jo strejfet mig, og ja, jeg havde jo stået foran spejlet og klaget over mit næsten leverpostejs-farvede-hår, men alligevel syntes jeg, at det lød ret skræmmende. Min mor og jeg begyndte så at snakke lidt frem og tilbage om, hvordan mit hår kunne farves, hvis jeg nu fik lyst til det, og hun fik selvfølgelig hurtigt spurgt, om jeg ikke bare kunne få farvet det lyst, til den hårfarve jeg engang havde – (før det begyndte at udvikle sig til kedeligt leverpostejs-hår). Men jeg fik hurtigt svaret tilbage, at det nok var det sidste jeg havde lyst til. For med den hårfarve, som jeg har nu, kan jeg faktisk bedre se mig selv som mørkhåret end lyshåret. Synes virkelig, at det ville være lige så vildt, at få farvet det lyst, som at få farvet det mørkt!

Men selvfølgelig begynder tankerne altid at gruble rundt i hovedet, når man vil kaste sig ud i noget, som man aldrig har prøvet før, så derfor har jeg heller ikke beslutte mig for, om det skal ske eller ej. Jeg tror selv, at det er noget jeg vil komme til at spekulere længe over, inden jeg en dag vælger at kaste mig ud i det.

Men hvor ville jeg dog elske det mørke-hår, som Miley Cyrus engang havde. Jeg kan huske, hvordan jeg altid beundrede hendes hår, dengang hvor det var langt, krøllet og mørkt. Hvis det ville klæde mig, så ville jeg helt sikkert gøre det!

Åhh ja, misunder jer brunetter!