IMG_6863
IMG_6869
IMG_6887

Så blev det endelig tit til lidt inspiration til noget ”gør det selv – arbejde”, her på bloggen. Det kan man vidst heller ikke prale med, at der er for meget af. 😉 Men jeg tænkte at jeg lige ville viser jeg min fine lille mavetaske, som jeg pyntede med nitter lige inden jeg tog afsted til Rhodos. Jeg købte mavetasken billigt (50 kr!) på en shoppingtur på Strøget i efteråret. Det har virkelig været et af mine bedste fund, da jeg snart har haft den taske med mig overalt. Udover at den er mega praktisk, så pynter det jo også ens outfit, så den er jeg bestemt glad for! 🙂

Men efterhånden som tiden er gået, er jeg begyndt at syntes, at mavetaskens look er blevet mere og mere kedeligt, så jeg besluttede mig for at pifte den lidt op. Jeg fandt en kurv med forskellige slags poser med nitter og perler i Glitter, og valgte så at købe en pose med nogle mørke-grå-sølv-agtige nitter. Herefter begyndte jeg ellers bare at fundere over hvilket look jeg ville have på min taske og sad og tegnede løs indtil jeg kom frem til mit endelige resultat.

Det er egentligt rigtig nemt at ”lege” med nitter, da man ikke skal bruge andet end det du nu vil pifte op med nitter og en kniv til at lukke enderne på nitterne med. Nitter kan nærmest trænge igennem alt stof, læder og diverse ting, så der er ingen grænser for, hvad du pynte med nitter.